Det første lokalarkiv på Rømø
På præstegården i Kirkeby blev alt om øens tidligere historie opbevaret i mange årtier.
Senere, hvornår vides ikke, blev øens arkivalier flyttet til den tidligere lægebolig, der også indeholdt kommunekontor og bibliotek, Gl. Færgevej 2B i Kongsmark. Arkivet blev ledet af Peter Petersen, Havneby.
I 1974 blev biblioteket nedlagt og bestyrelsen for arkivet fik huset tilbudt, men havde ingen interesse i den store bygning der var bekostelig at varme op.
Lørdag d. 1. juni 1974 blev arkivalierne på Rømø flyttet til det tidligere kommunekontor, Møllevej 11 i Døstrup der dengang blev anvendt som magasin for Historisk Forening for Skærbæk og Omegn med Peter Petersen fra Havneby som formand.
I 1985 lykkedes det H.E. Sørensen at oprette Skærbæk Museum og arkivalierne fra Rømø blev flyttet fra Døstrup til Skærbæk.
Læs videre under Foreningens start…
