Læs mere]]> Strandinger og forlis på Rømø

Forfatter  Erik Hansen Bogens udgangspunkt er om strandinger omkring Rømø, men handler i høj grad også om ø- og kystbeboernes liv ved Vadehavet, Vesterhavet og i Nordsøen, og hvordan det til tider hårde vejr påvirkede deres hverdage på godt og ondt. Fra 1600-tallet oplever man en udvikling af samfundet i Vadehavet formet efter naturens kræfter, men også en udvikling der i 1900-tallet bliver mere og mere på naturens bekostning. Bogen bygger bro over Vadehavsøens dansk-tyske historie med redningsvæsnet som hovedperson, samt redningshistorie med Danmarks sidste aktive ro-redningsbåd. Historier og erindringer der er fortalt med personens egne ord har et præg af sønderjysk humor. Øvrigt materiale til bogen er hentet fra gamle dokumenter, artikler fra aviser og andre relevante kilder. Bogen indeholder gamle og nye billeder fra Rømø; af folk, naturområder, stormfloder, auktioner, strandinger og forlis.

Erik Hansen blev født 1939 i Nr. Tvismark, som den ældste af 7. Han voksede op på sin fars landbrugsgård i Toftum i en tid, hvor der aldrig var mangel på hverken fugle eller fisk i Vadehavet. Eriks interesse for jagt og fiskeri gjorde ham bevist om naturens luner og strandturene gav altid noget spændende fra sig. Oftest var det rav, men også vragrester fra tidligere tiders strandinger og forlis, samt deres last, som kunne være skyllet ind fra havet. Strandings-historierne var mange og nedskrevet mange steder, men ikke i en enkelt bog. I 2014 blev der oprettet en forening for bevaring af Danmarks sidste aktive ro-redningsbåd med Erik som formand. I 2023 fik båden sit egen museum, Rømø Redningsmuseum RRB-88 i Østerby.

Tekst til forsidebilledet I året 1899 den 5. august løb everten Johannes Georg af Kongsmark på Rømø fast på Jordsandstjert. Everten der var 41 år gammel kom fra Wyk på Føhr med en ladning sten¬kul, bestemt til købmand Hans Andersen Dichmann Hansen i Kongsmark. Vinden blæste med vindstyrke 4 fra nord nordøst med høj søgang og tåge. Skipperen Søren Knudsen af Kongsmark reddede sig i egen båd ind til Sild, men var denne nat, på grund af det der skete og den fare han havde været stedt i, pludselig blevet ganske hvidhåret. Ladningen blev for den største del bjærget, men everten blev vrag. BJB

ISBN nr.: 978-87-976639-0-5

Læs mere]]> Sct. Clemens Kirke på Rømø

Forfatter  Jørn H. Carl

Bogens første del “Fortællinger, historier og tro” rummer fortællinger, som tager udgangspunkt i kirkegården og kirkerummet ved Sct. Clemens. Fortællingerne er sat ind i et historisk perspektiv og begynder med det, der skete på Rømø i middelalderen, og slutter med turismens betydning for øen i dag .

Anden del af bogen er en introduktion til og en gennemgang af 40 “kommandørsten” ved Sct. Clemens. En Kommandør var en hollandsk titel for en kaptajn på et hval- og sælfangerskib. Disse gravsten fra 16- til 1800 tallet fortæller om en periode i Rømøs historie med stort økonomisk og kulturelt overskud. Dengang sejlede en stor del af øens sømænd på hval- og  sælfangerskibe i Ishavet, mens kvinderne stod for driften af øens gårde.

Både kirkegård og kirke er meditative rum, hvor tro og håb er nærværende dimensioner.

De gamle rømseres syn på liv, død og evighed inspirerer til refleksion over livs- og tros- spørgsmål. Også i dag er Sct. Clemens Kirke ramme om et fællesskab, hvor tro og kultur finder nutidige udtryk.

Læs mere]]> Gamle vejrvarsler

Mennesker har ofte brug for at kunne forudsige vejret i forbindelse med f.eks. landbruget eller søfarten, hvilket er 2 områder befolkningen på Rømø har haft meget af. Et vejrvarsel er en metode til at forsøge at forudsige vejret, eller til at forsøge at forudsige andre begivenheder ud fra vejret.

Mennesket generelt har alle dage været meget afhængige af vejret. Selv den dag i dag hvor de fleste jo egentlig ikke er afhængig af vejret mere udsendes der vejrudsigter op til flere gange dagligt i stort set alle medier, og de fleste af os følger interesseret med samt snakker om vejret hver dag. Vejrudsigterne har vi meteorologerne til at tage sig af i dag, men i gamle dage, da man ikke kendte så meget til alt det moderne udstyr som meteorologerne i dag har til  hjælp brugte man vejrvarsler af omgivelserne. Vejrvarslerne dengang var ofte resultater fra folks tidligere erfaringer med vejret. Sommetider passer de gamle vejrvarsler men det er dog ikke noget man altid skal regne med.

Her på Rømø har vi jo haft meget landbrug og vi har ligeledes haft meget med søfart at gøre, hvilket må siges at være 2 områder hvor der er opmærksomhed på hvordan vejret er i dag, i morgen og en længere periode frem. Det har derfor haft stor betydning for om man i gamle dage har kunnet vide nogenlunde, hvordan vejret ville arte sig, når der skulle sås og høstes, eller når man skulle klargøre sig til en af de mange grønlandsture som Rømserne var kendte for i gamle dage.

Januar

Kraftigt snefald i januar varsler en god høst.
Megen regn i januar gør marken bar.
Tør januar varsler ganske ofte en våd juli.
Blæst i januar varsler en mild marts.
Mild januar lover frost i marts og april.

1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år.
2. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår.
3. januar: Hellig trekongers tø er bedre end 100 læs hø.
4. januar: Det skal være solskin så længe at ti tommefingrede kællinger kan sadle en hest. Sker det, er der chance for et godt år.
5. januar: Er dagen klar, bliver vinteren god.
6. januar: Megen sol på denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi.
7. januar: Skønt og klart vejr på denne dag, vil give et godt år. Er vejret dårligt, bliver året ligeså.
8. januar: Hvis det er frostvejr på denne dag, vil kulden vare til 22. februar.

Februar

Regn i februar varsler frost i marts.
Hvis der ligger sne ved fastelavnstid, skal det helst fyge kraftigt tirsdag og onsdag efter fastelavn – så er våren nær.

1. februar: Hvis solen skinner klart på Kyndelmissedag, så vil der følge meget sne herefter.
2. februar: Sner det på Kyndelmissedag, får vi tidligt forår.
3. februar: Frost på denne nat (natten til den 22.) varsler frost i op til 30 dage endnu.
4. februar: Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage.
5. februar. Dugger det før eller på denne dag, er det ude med vinterens styrke.

Marts

Mild marts varsler en slem april.
Meget tåge og dis i marts varsler en våd og kølig sommer.
Selv om marts er aldrig så dårlig, vil der dog komme ni gode dage i denne måned.
Hvis januar og februar var milde, bliver marts kold.

1. marts: Den vindretning det blæser i dag, vil temmelig sikkert holde det kommende kvartal.
2. marts: Blæser det meget på denne dag, vil det fortsætte med at blæse indtil høsten.
3. marts: Som vejret er på denne dag (40 ridderes dag), vil det blive i 40 dage.
4. marts: Gregorius tø er så godt som hundrede læs hø.
5. marts: Blæst og slud på denne dag, betyder vinterens afslutning.
6. marts: Regn på Skt. Gertruds dag giver en våd sommer.
7. marts: Fryser det denne nat, vil det fryse endnu 40 dage.

April

Hvis april starter mild, vil den ende hård/vred.
En smuk april varsler en skidt maj.
Svaler i april varsler en varm sommer.
Regner det i april, gør det bondens afgrøder godt.

1. april: Det bliver et dårligt vækst-år, hvis storken ikke er kommet på denne dato.
2. april: Kan man se rødløg på denne dag, får man tidligt forår.
3. april: Frost natten mellem 3. og 4. april varsler frost i endnu 40 nætter.
4. april: Det lover ikke godt for den kommende tids vejr,  hvis frøerne kvækker allerede.

Maj

Maj måneds kulde, gør laderne fulde. (Kulde her forstået som regn)
Maj måneds frost giver en lille høst.
En varm maj gør ikke bonden glad.
Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

1. maj: Frost om natten (ml. 30. april og 1. maj) varsler frost i endnu 40 nætter.
2. maj: Er det tørt på denne dag, varsler det en dårlig sommer.
3. maj: Når det regner på denne dag, skal jorden tørste hele sommeren.
4. maj: Hvis det blæser på denne dag, kan vi forvente kraftig blæst resten af året.
5. maj: Regn denne dag varsler ilde for året.
6. maj: Når det regner denne dag, får vi en god høst.

Juni

I juni varme og regn dertil, således bonden det have vil.

1. juni: regner det på denne dag, vil det vedblive at regne i hele 40 dage.
2. juni: Som vejret er på denne dag, vil vejret være i 8 uger.
3. juni: Bliver det regn på denne dag, bliver det et frugtbart år.
4. juni: Regn på denne dag varsler en særdeles god høst.
5. juni: Regn på Sct. Hans aften varsler en god høst.
6. juni: Det varsler varm sommer og våd høst, hvis gøgen kukker efter Sct. Hans
7. juni: Solskin på denne dag varsler solskin i de følgende uger.
8. juni: Syvsoverdags vejr varsler vejret for de kommende syv uger.

Juli

Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.
Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.
Hundedagene: Fra 22. juli til 22. august
Som hundedagene starter vil de slutte

1. juli: Regner det på denne dag, vil det fortsætte i fyrre dage og nætter.
2. juli: Regner det på denne dag, får bonden ikke sit hø hjem.
3. juli: Regner det på denne dag, er der ingen kerner i nødderne.
4. juli: Skinner solen klart denne dag, kan der ventes en streng vinter.
5. juli: Regner det på denne dag, bliver vinteren mild.
6. juli: Fuldmåne på denne dag giver en streng vinter.

August

Regn i august giver smukt septembervejr.
Er august varm i den første uge, får vi en kort vinter.

1. august: Regner det på denne dag, bliver høstmåneden våd.
2. august: Regn på denne dag varsler regn for resten af måneden.
3. august: Er det gråvejr eller regn på denne dag, får vi en mild og våd vinter.
4. august: Er denne dag mørk, vil vi få en våd vinter.
5. august: Hvis det er klart vejr om formiddagen, får vi streng vinter efter Kyndelmisse.
6. august: Hvis lyngen blomstrer nu, vil vi komme til at gå i sne til halsen.

September

Første halvdel af denne måneds vejr varsler vejret for hele næste år.
Lyn og torden i september varsler en kold jul med meget sne.
Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen.

1. september: Er vejret flot og klar på denne dag, får vi godt vejr hele måneden.
2. september: Første halvdel af denne måneds vejr, varsler vejret for hele næste år.
3. september: Klar vejr på denne dag, varsler mildt forår.
4. september: Solskin og blå himmel varsler et mildt efterår.
5. september: Er nætterne klar før denne dag, får vi en streng vinter.
6. september: Blæst på denne dag varsler en hård vinter.
7. september: Tordner det på denne dag, får vi stærke efterårsstorme.

Oktober

Kold oktober varsler mild vinter.
Mild oktober varsler senvinter i marts.
Får vi tåge i oktober, får vi meget sne til vinter.
Hvis træerne ikke smider bladene i oktober, får vi streng vinter.

1. oktober: Er vejret pænt på denne dag, er sne i julen en sikker sag.

November

1. november: Kulde og sne på denne dag, varsler en meget hård, streng og lang vinter.
2. november: Mild Mortensaften varsler hvid jul.
3. november: Frost på natten mellem mortensaften og mortensdag varsler en kold vinter.
4. november: Falder løvet af træerne før Mortensdag,  bliver det en kold vinter.
5. november: Er denne dag våd, varsler det en ustadig vinter. Er vejret derimod klart, vil vinteren blive streng.
6. november: Er vejret mildt på denne dag, varsles en streng vinter.
7. november: Frost denne nat, varsler frost i atten uger.

December

Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det fortsætte med smukt vejr til jul.
Julesommer giver påskevinter.
En hvid jul varsler en grøn påske.
Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år.
Regn på 1. Juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger.

1. december: Vejret på denne dag varsler vejret for hele julemåneden.
2. december: Tørvejr på denne dag, varsler en mild vinter.

Det var så lidt om de vejrvarsler vi har hørt og læst om, skulle du have andre eller bemærkninger til disse, så tøv ikke, kontakt os med de informationer som du har.