Læs mere]]> Strandinger og forlis på Rømø

Forfatter  Erik Hansen Bogens udgangspunkt er om strandinger omkring Rømø, men handler i høj grad også om ø- og kystbeboernes liv ved Vadehavet, Vesterhavet og i Nordsøen, og hvordan det til tider hårde vejr påvirkede deres hverdage på godt og ondt. Fra 1600-tallet oplever man en udvikling af samfundet i Vadehavet formet efter naturens kræfter, men også en udvikling der i 1900-tallet bliver mere og mere på naturens bekostning. Bogen bygger bro over Vadehavsøens dansk-tyske historie med redningsvæsnet som hovedperson, samt redningshistorie med Danmarks sidste aktive ro-redningsbåd. Historier og erindringer der er fortalt med personens egne ord har et præg af sønderjysk humor. Øvrigt materiale til bogen er hentet fra gamle dokumenter, artikler fra aviser og andre relevante kilder. Bogen indeholder gamle og nye billeder fra Rømø; af folk, naturområder, stormfloder, auktioner, strandinger og forlis.

Erik Hansen blev født 1939 i Nr. Tvismark, som den ældste af 7. Han voksede op på sin fars landbrugsgård i Toftum i en tid, hvor der aldrig var mangel på hverken fugle eller fisk i Vadehavet. Eriks interesse for jagt og fiskeri gjorde ham bevist om naturens luner og strandturene gav altid noget spændende fra sig. Oftest var det rav, men også vragrester fra tidligere tiders strandinger og forlis, samt deres last, som kunne være skyllet ind fra havet. Strandings-historierne var mange og nedskrevet mange steder, men ikke i en enkelt bog. I 2014 blev der oprettet en forening for bevaring af Danmarks sidste aktive ro-redningsbåd med Erik som formand. I 2023 fik båden sit egen museum, Rømø Redningsmuseum RRB-88 i Østerby.

Tekst til forsidebilledet I året 1899 den 5. august løb everten Johannes Georg af Kongsmark på Rømø fast på Jordsandstjert. Everten der var 41 år gammel kom fra Wyk på Føhr med en ladning sten¬kul, bestemt til købmand Hans Andersen Dichmann Hansen i Kongsmark. Vinden blæste med vindstyrke 4 fra nord nordøst med høj søgang og tåge. Skipperen Søren Knudsen af Kongsmark reddede sig i egen båd ind til Sild, men var denne nat, på grund af det der skete og den fare han havde været stedt i, pludselig blevet ganske hvidhåret. Ladningen blev for den største del bjærget, men everten blev vrag. BJB

ISBN nr.: 978-87-976639-0-5

Læs mere]]> Sct. Clemens Kirke på Rømø

Forfatter  Jørn H. Carl

Bogens første del “Fortællinger, historier og tro” rummer fortællinger, som tager udgangspunkt i kirkegården og kirkerummet ved Sct. Clemens. Fortællingerne er sat ind i et historisk perspektiv og begynder med det, der skete på Rømø i middelalderen, og slutter med turismens betydning for øen i dag .

Anden del af bogen er en introduktion til og en gennemgang af 40 “kommandørsten” ved Sct. Clemens. En Kommandør var en hollandsk titel for en kaptajn på et hval- og sælfangerskib. Disse gravsten fra 16- til 1800 tallet fortæller om en periode i Rømøs historie med stort økonomisk og kulturelt overskud. Dengang sejlede en stor del af øens sømænd på hval- og  sælfangerskibe i Ishavet, mens kvinderne stod for driften af øens gårde.

Både kirkegård og kirke er meditative rum, hvor tro og håb er nærværende dimensioner.

De gamle rømseres syn på liv, død og evighed inspirerer til refleksion over livs- og tros- spørgsmål. Også i dag er Sct. Clemens Kirke ramme om et fællesskab, hvor tro og kultur finder nutidige udtryk.

Læs mere]]> En dag modtog jeg en videresendt mail fra Naturcenter Tønnisgård i Tvismark. Mailen var fra Tønder-Rømø Turistforening, der havde modtaget en forespørgsel fra en dame i Australien. Hun var efterkommer af en mand fra Skærbæk der i 1800-tallet emigrede til Australien og hun ville gerne have flere oplysninger om familien.
Hun ville derfor gerne i kontakt med én der i 3 dage kunne hjælpe med at finde alle de steder i Danmark hvor familien havde boet.
Problemet var nemlig at flere familiemedlemmer (ca. 300 efterkommere) fra Australien havde været i området, men var desværre ikke kommet ret langt, da de elles så hjælpsomme personer de traf, ikke kunne begå sig på engelsk.
Altså skulle personen også kunne engelsk.

Den danske gren af familien bredte sig fra vest for Varde til omkring Møgeltønder i syd.

På Skærbæk kirkegård fandt man en gammel gravsten på mandens forældre og australierne fik den idé at skaffe stenen til sønnens gravsted i Australien. Da familien i Danmark ikke længere havde nogle efterkommere, undersøgte Skærbæk Menighedsråd om det kunne lade sig gøre. Det kunne det og 2018 kom den australske familie og hentede stenen.

2019 kommer der igen besøg til Skærbæk fra Australien, da alle efterkommerne der gerne vil se den danske families levesteder fra 17-1800 tallet.

Forfatter: Arkivleder Mary-Anna Wraae Larsen

Læs mere]]> Sådan lød overskriften i Jydskevestkysten søndag. 31. december 2017.

Journalisten Kitt Kragelund havde forinden kontaktet Rømø Lokalarkiv og bad om hjælp til oplysninger, om en eller flere bygninger på Rømø, der kunne fortælle en spændende historie.
Hun ville også gerne i kontakt med en nuværende ejer på stedet. Per Lundgård var villig til at åbne huset, så vi ved selvsyn kunne besigtige den flotte renovation på ejendommen.

Den gamle købmandsgård i Kongsmark på Rømø, som vi kender den i dag, er opført i 1882. Der er notater om ejerforholdet af gården helt tilbage fra 1590, og i dag er den gamle købmandsgård renoveret med genbrugsmaterialer og fungerer som sommerhus til 20 personer. Slitagen i gulvet efter købmandsdiskens placering er bevaret.

Hele artiklen kan læses på Jydskevestkystens hjemmeside, som medlem:
https://www.jv.dk/toender/Dengang-og-nu-Den-gamle-koebmandsgaard-er-renoveret-med-genbrug/artikel/2572662

Den gamle købmandsgård i Kongsmark
Gl. Færgevej 10, Kongsmark, 6792 Rømø
Ejerne:
Rømø var indtil 1864 delt tysk og dansk. Sønderlandet hørte til det danske kongerige og Nørrelandet hørte til Hertugdømmet, undtagen 3 gårde i Juvre der tilhørte den danske bispestol.

 ca.1590- ca.1630
Peder Atzersen ved vi ikke noget om, gården står som en forbedelse.

 ca.1630-1673
Boe Nielsen ved vi heller ikke så meget om.

 1673- omkring 1700
Jacob Rasmussen bliver stamfar til flere generationer i huset. Sønnerne får faderens fornavn til efternavn.

 omkring 1700-1734
Rasmus Jacobsen virkede nogle gange som stokkemand og vurderingsmand på tinget. På gården holdes 1 ko og 2 får, der kan sås 1 td. rug og 2 sk. byg på jorden. I 1720’erne bliver han stævnet på grund af manglende tilbagebetaling af gæld.

 1734-1760
Lars Rasmussen er matros og gift med Maren. I 1744 har han 60 rd. gæld og beskrives som ”arm”. Sønnen Rasmus sejler som sin far. 1756 er han skipper på et skib fra Ribe til Lissabon. 1757 er han kommandør fra Ålborg til Grønland på sælfangst, han var tidligere styrmand på samme båd.

 1760-1801
Rasmus Lassen er gift med Karen. Han sejler skiftevis som styrmand og kommandør fra Hamborg til Grønland mellem 1762 og 71. Han virker senere som vurderings- og strandopsynsmand på Nørrelandet. Han driver muligvis handel og småskibsfart fra Rømø. En lade bygges til og huset forbedres. I 1789 er der en formue på ca. 400 rd. 3 døtre bliver gift med skippere, en søn sejler som faderen og bliver også kommandør. En svigersøn overtager gården.

 1801-1804
Hans Pedersen Møller Holm er en driftig sømand og sejler som skipper i 1785 fra Flensborg til Bajona og 1790 fra København. 1792 sejler han fra Hamborg til Grønland som styrmand, 1793-97 er det som skipper fra København. 1801-06 sejler han hovedsageligt til Island og Middelhavet. 1809-10 er han kaperskipper og –reder.

 1804-1819
Jesper Pedersen Holm er bror til Hans P. M. Holm og sejler 1795 som styrmand hos ham.
Fra 1798 til 1812 er han skipper på ”Tykkebay” af København, der funger som uddannelsesskib for rømmserne, turene går til Island og den Iberiske halvø. 1815 er han skipper på en smakker til Amsterdam. 1817 flytter han med familien til København.

 1819-1836
Ulrich Friedrich Wolff Mathiesen Dahl er søn af en kommandør på Rømø, hans fornavne stammer fra hans morfar der var skibskirurg. En af hans sønner sejler november 1833 med
en jolle til fastlandet og drukner. 1835 er han selv død til søs, som skibsfører. En anden søn bliver matros, men falder 1851 overbord ved Glückstadt og drukner.

 1836-1880
Hans Andreasen er skipper og kommer fra Tjæreborg sogn. Han ejer en evert der sejler i Vadehavsområdet. Den ligger ved egen bro tæt på huset. Han tjener godt med skibsfarten og købmandsforretningen. Huset bygges ud til dette formål, og der er råd til tjenestefolk. Alle sønnerne bliver skibsfører. Den yngste overtager ejendommen.

 1880-1926
Hans Andersen Dichmann Hansen bliver som 23-årig kaptajn på en fuldrigger i Østasien. Rederen er en siamesisk prins. Ofte varer rejserne flere år, hvor han ikke er på Rømø. 1875 gifter han sig med Maria og der bygges ny beboelse, som står færdig i 1882. Han opgiver søfarten og fortsætter med købmandsforretningen, som går strygende. Hus, have og et lille landbrug med 2 køer, samt 5 børn passes af konen. 1889 bliver han kommuneforstander. Konen dør 1893 og han gifter sig igen i 1895 med Hansine Jørgeline, der får 2 børn. 1918 gifter den yngste datter Maria sig med en tysk soldat, Wilhelm Münster, der var indkvarteret i huset under 1. verdenskrig. De flytter til Mönchengladbach, hvor han er maler. Parret køber gården mod aftægt og lover at de vil flytte til Rømø og ikke sælge igen uden forældrenes samtykke.

 1926-1931
Wilhelm Münster og Maria overtager hus og forretning. Marias far dør i 1927 og parret flytter med enken tilbage til Tyskland, hvor hun dør 1930. Ejendommen bliver solgt.

 1931-1957
Christian Holger Bundesen er søn af kommuneforstanderen i Juvre. Han er uddannet snedker og tømrer. 1916 er han tysk soldat i 1. verdenskrig og bliver såret i Frankrig. Han er en driftig mand og bygger selv et hus med værksted ved forældrenes gård i Juvre, her opretter han en vindmølle som drivkraft for maskinerne. Han er en eminent bygmester og håndværker med mange evner. Han gifter sig 1927 med Ella Maria. Efter overtagelsen af denne ejendom flytter han vindmøllen med el-anlæg hertil. Han bliver Rømøs el-pioner, da han snart forsyner hele øen med strøm, ved at opstille en diesel-generator, der efterhånden erstattes med større og større anlæg. Snedker- og tømrervirksomheden fortsætters også her på ejendommen. Datteren Karla giftes 1947 med Aage Bjerre der i 1952 overtager el-afdelingen. Tømrerforretningen overtages af Holger Petersen, der efter branden i 1958 flytter forretningen vest for hovedvejen gennem Kongsmark.
1948 bliver Dæmningen åbnet og vejen til Lakolk strand betonlagt. Havnen i Havneby åbnes i 1964, samtidigt bliver hovedvejen fra Dæmningen til Havneby asfalteret. 3 skoler på Rømø lukkes, da kommuneskolen i Havneby står færdig i 1965.

 1957-1992
Aage Bjerre og Karla får det hele overdraget, men oplever året efter at maskinsnedkeriet og en del af elværket brænder ned. Derefter overtager EASV i Skærbæk elforsyningen på Rømø, mens Aage fortsætter med el installationerne og butik. Forretningen trives godt
med det store opsving i turismen, sommerhuse- og havnebyggeriet, samt Havnebys udvikling.
Det ene forretningslokale lejes ud til en købmandsbutik. 1966-70 er Aage Rømøs sidste sognerådsformand. 1981 sælges el forretningen, der senere bliver flyttet vest for hovedvejen.

 1992-2016
Irene Kalisch er fra Frankfurt, hun flytter til Rømø og indretter butik i en del af forretningslokalerne.

 2016
Per Lundgård. Bygningerne står tomme og stuehuset indrettes til feriebolig for større grupper ca. 20 personer. Forretningslokalerne er ved at blive istandsat til butiksudlejning.

Oplysninger: Bert Kelm, Rømø – et vadehavspræget samfund, bind III.

Læs mere]]> Sådan lød overskriften i Jydskevestkysten fredag. 29. december 2017.

Journalisten Kitt Kragelund havde forinden kontaktet Rømø Lokalarkiv og bad om hjælp til oplysninger, om en eller flere bygninger på Rømø, der kunne fortælle en spændende historie.
Hun ville også gerne i kontakt med en nuværende ejer på stedet. Knud Rasmussen fra England, der netop opholdt sig på Rømø, ville gerne deltage og fortælle om hvorfor det lige blev her på Rømø han valgte at købe en ferielejlighed.

Den gamle kro i Kongsmark, oprindeligt bygget i 1600-tallet, har været gennem ombygninger og siden huset Rømerhof og Hotel Rømø med fester, arrangementer og ringridninger. Det var et centralt punkt for livet i Kongsmark og på Rømø. I 2005 rives den gamle ejendom ned, og i dag er der intet tilbage. I stedet er der ferielejligheder, tyske turister ynder at kalde Toblerone-husene.

Hele artiklen kan læses på Jydskevestkystens hjemmeside, som medlem: https://www.jv.dk/toender/Dengang-og-nu-Fra-kro-og-Roemerhof-til-Roemoes-Toblerone-huse/artikel/2572715