Læs mere]]> En dag modtog jeg en videresendt mail fra Naturcenter Tønnisgård i Tvismark. Mailen var fra Tønder-Rømø Turistforening, der havde modtaget en forespørgsel fra en dame i Australien. Hun var efterkommer af en mand fra Skærbæk der i 1800-tallet emigrede til Australien og hun ville gerne have flere oplysninger om familien.
Hun ville derfor gerne i kontakt med én der i 3 dage kunne hjælpe med at finde alle de steder i Danmark hvor familien havde boet.
Problemet var nemlig at flere familiemedlemmer (ca. 300 efterkommere) fra Australien havde været i området, men var desværre ikke kommet ret langt, da de elles så hjælpsomme personer de traf, ikke kunne begå sig på engelsk.
Altså skulle personen også kunne engelsk.

Den danske gren af familien bredte sig fra vest for Varde til omkring Møgeltønder i syd.

På Skærbæk kirkegård fandt man en gammel gravsten på mandens forældre og australierne fik den idé at skaffe stenen til sønnens gravsted i Australien. Da familien i Danmark ikke længere havde nogle efterkommere, undersøgte Skærbæk Menighedsråd om det kunne lade sig gøre. Det kunne det og 2018 kom den australske familie og hentede stenen.

2019 kommer der igen besøg til Skærbæk fra Australien, da alle efterkommerne der gerne vil se den danske families levesteder fra 17-1800 tallet.

Forfatter: Arkivleder Mary-Anna Wraae Larsen

Læs mere]]> Sådan lød overskriften i Jydskevestkysten søndag. 31. december 2017.

Journalisten Kitt Kragelund havde forinden kontaktet Rømø Lokalarkiv og bad om hjælp til oplysninger, om en eller flere bygninger på Rømø, der kunne fortælle en spændende historie.
Hun ville også gerne i kontakt med en nuværende ejer på stedet. Per Lundgård var villig til at åbne huset, så vi ved selvsyn kunne besigtige den flotte renovation på ejendommen.

Den gamle købmandsgård i Kongsmark på Rømø, som vi kender den i dag, er opført i 1882. Der er notater om ejerforholdet af gården helt tilbage fra 1590, og i dag er den gamle købmandsgård renoveret med genbrugsmaterialer og fungerer som sommerhus til 20 personer. Slitagen i gulvet efter købmandsdiskens placering er bevaret.

Hele artiklen kan læses på Jydskevestkystens hjemmeside, som medlem:
https://www.jv.dk/toender/Dengang-og-nu-Den-gamle-koebmandsgaard-er-renoveret-med-genbrug/artikel/2572662

Den gamle købmandsgård i Kongsmark
Gl. Færgevej 10, Kongsmark, 6792 Rømø
Ejerne:
Rømø var indtil 1864 delt tysk og dansk. Sønderlandet hørte til det danske kongerige og Nørrelandet hørte til Hertugdømmet, undtagen 3 gårde i Juvre der tilhørte den danske bispestol.

 ca.1590- ca.1630
Peder Atzersen ved vi ikke noget om, gården står som en forbedelse.

 ca.1630-1673
Boe Nielsen ved vi heller ikke så meget om.

 1673- omkring 1700
Jacob Rasmussen bliver stamfar til flere generationer i huset. Sønnerne får faderens fornavn til efternavn.

 omkring 1700-1734
Rasmus Jacobsen virkede nogle gange som stokkemand og vurderingsmand på tinget. På gården holdes 1 ko og 2 får, der kan sås 1 td. rug og 2 sk. byg på jorden. I 1720’erne bliver han stævnet på grund af manglende tilbagebetaling af gæld.

 1734-1760
Lars Rasmussen er matros og gift med Maren. I 1744 har han 60 rd. gæld og beskrives som ”arm”. Sønnen Rasmus sejler som sin far. 1756 er han skipper på et skib fra Ribe til Lissabon. 1757 er han kommandør fra Ålborg til Grønland på sælfangst, han var tidligere styrmand på samme båd.

 1760-1801
Rasmus Lassen er gift med Karen. Han sejler skiftevis som styrmand og kommandør fra Hamborg til Grønland mellem 1762 og 71. Han virker senere som vurderings- og strandopsynsmand på Nørrelandet. Han driver muligvis handel og småskibsfart fra Rømø. En lade bygges til og huset forbedres. I 1789 er der en formue på ca. 400 rd. 3 døtre bliver gift med skippere, en søn sejler som faderen og bliver også kommandør. En svigersøn overtager gården.

 1801-1804
Hans Pedersen Møller Holm er en driftig sømand og sejler som skipper i 1785 fra Flensborg til Bajona og 1790 fra København. 1792 sejler han fra Hamborg til Grønland som styrmand, 1793-97 er det som skipper fra København. 1801-06 sejler han hovedsageligt til Island og Middelhavet. 1809-10 er han kaperskipper og –reder.

 1804-1819
Jesper Pedersen Holm er bror til Hans P. M. Holm og sejler 1795 som styrmand hos ham.
Fra 1798 til 1812 er han skipper på ”Tykkebay” af København, der funger som uddannelsesskib for rømmserne, turene går til Island og den Iberiske halvø. 1815 er han skipper på en smakker til Amsterdam. 1817 flytter han med familien til København.

 1819-1836
Ulrich Friedrich Wolff Mathiesen Dahl er søn af en kommandør på Rømø, hans fornavne stammer fra hans morfar der var skibskirurg. En af hans sønner sejler november 1833 med
en jolle til fastlandet og drukner. 1835 er han selv død til søs, som skibsfører. En anden søn bliver matros, men falder 1851 overbord ved Glückstadt og drukner.

 1836-1880
Hans Andreasen er skipper og kommer fra Tjæreborg sogn. Han ejer en evert der sejler i Vadehavsområdet. Den ligger ved egen bro tæt på huset. Han tjener godt med skibsfarten og købmandsforretningen. Huset bygges ud til dette formål, og der er råd til tjenestefolk. Alle sønnerne bliver skibsfører. Den yngste overtager ejendommen.

 1880-1926
Hans Andersen Dichmann Hansen bliver som 23-årig kaptajn på en fuldrigger i Østasien. Rederen er en siamesisk prins. Ofte varer rejserne flere år, hvor han ikke er på Rømø. 1875 gifter han sig med Maria og der bygges ny beboelse, som står færdig i 1882. Han opgiver søfarten og fortsætter med købmandsforretningen, som går strygende. Hus, have og et lille landbrug med 2 køer, samt 5 børn passes af konen. 1889 bliver han kommuneforstander. Konen dør 1893 og han gifter sig igen i 1895 med Hansine Jørgeline, der får 2 børn. 1918 gifter den yngste datter Maria sig med en tysk soldat, Wilhelm Münster, der var indkvarteret i huset under 1. verdenskrig. De flytter til Mönchengladbach, hvor han er maler. Parret køber gården mod aftægt og lover at de vil flytte til Rømø og ikke sælge igen uden forældrenes samtykke.

 1926-1931
Wilhelm Münster og Maria overtager hus og forretning. Marias far dør i 1927 og parret flytter med enken tilbage til Tyskland, hvor hun dør 1930. Ejendommen bliver solgt.

 1931-1957
Christian Holger Bundesen er søn af kommuneforstanderen i Juvre. Han er uddannet snedker og tømrer. 1916 er han tysk soldat i 1. verdenskrig og bliver såret i Frankrig. Han er en driftig mand og bygger selv et hus med værksted ved forældrenes gård i Juvre, her opretter han en vindmølle som drivkraft for maskinerne. Han er en eminent bygmester og håndværker med mange evner. Han gifter sig 1927 med Ella Maria. Efter overtagelsen af denne ejendom flytter han vindmøllen med el-anlæg hertil. Han bliver Rømøs el-pioner, da han snart forsyner hele øen med strøm, ved at opstille en diesel-generator, der efterhånden erstattes med større og større anlæg. Snedker- og tømrervirksomheden fortsætters også her på ejendommen. Datteren Karla giftes 1947 med Aage Bjerre der i 1952 overtager el-afdelingen. Tømrerforretningen overtages af Holger Petersen, der efter branden i 1958 flytter forretningen vest for hovedvejen gennem Kongsmark.
1948 bliver Dæmningen åbnet og vejen til Lakolk strand betonlagt. Havnen i Havneby åbnes i 1964, samtidigt bliver hovedvejen fra Dæmningen til Havneby asfalteret. 3 skoler på Rømø lukkes, da kommuneskolen i Havneby står færdig i 1965.

 1957-1992
Aage Bjerre og Karla får det hele overdraget, men oplever året efter at maskinsnedkeriet og en del af elværket brænder ned. Derefter overtager EASV i Skærbæk elforsyningen på Rømø, mens Aage fortsætter med el installationerne og butik. Forretningen trives godt
med det store opsving i turismen, sommerhuse- og havnebyggeriet, samt Havnebys udvikling.
Det ene forretningslokale lejes ud til en købmandsbutik. 1966-70 er Aage Rømøs sidste sognerådsformand. 1981 sælges el forretningen, der senere bliver flyttet vest for hovedvejen.

 1992-2016
Irene Kalisch er fra Frankfurt, hun flytter til Rømø og indretter butik i en del af forretningslokalerne.

 2016
Per Lundgård. Bygningerne står tomme og stuehuset indrettes til feriebolig for større grupper ca. 20 personer. Forretningslokalerne er ved at blive istandsat til butiksudlejning.

Oplysninger: Bert Kelm, Rømø – et vadehavspræget samfund, bind III.

Læs mere]]> Sådan lød overskriften i Jydskevestkysten fredag. 29. december 2017.

Journalisten Kitt Kragelund havde forinden kontaktet Rømø Lokalarkiv og bad om hjælp til oplysninger, om en eller flere bygninger på Rømø, der kunne fortælle en spændende historie.
Hun ville også gerne i kontakt med en nuværende ejer på stedet. Knud Rasmussen fra England, der netop opholdt sig på Rømø, ville gerne deltage og fortælle om hvorfor det lige blev her på Rømø han valgte at købe en ferielejlighed.

Den gamle kro i Kongsmark, oprindeligt bygget i 1600-tallet, har været gennem ombygninger og siden huset Rømerhof og Hotel Rømø med fester, arrangementer og ringridninger. Det var et centralt punkt for livet i Kongsmark og på Rømø. I 2005 rives den gamle ejendom ned, og i dag er der intet tilbage. I stedet er der ferielejligheder, tyske turister ynder at kalde Toblerone-husene.

Hele artiklen kan læses på Jydskevestkystens hjemmeside, som medlem: https://www.jv.dk/toender/Dengang-og-nu-Fra-kro-og-Roemerhof-til-Roemoes-Toblerone-huse/artikel/2572715

Læs mere]]> Danske Bank, Skærbæk Fonden gav tirsdag 300.000 kroner til ti forskellige kulturelle og velgørende formål i Skærbæk og omegnen. Beløbet der i år var ekstra stort, skyldtes at fonden er ved at blive opløst.” Blandt dette års modtager er Rømø Lokalhistorisk Forening, som i dagens anledning blev repræsenteret af formanden Sten Jensen, fik 10.000,00 kr. til køb af udstyr, så de kan opbevare deres kort og malerier. 
Fotograf: André Thorup

Johannes Bentzen.formand for Danske Bank Skærbæk Fonden, kunne forleden lege den gode giver. Han skulle på vegne af fonden uddele de godt 300.000 kroner som i år var afsat til forskellige velgørende og kulturelle formål i Skærbæk og omegn. Der blev uddelt penge til i alt ti projekter.og enaf de glade modtagere var vores formand Sten Jensen, der som formand for Rømø Lokalhistorisk Forening modtog 10.000 kroner, som skal gå til en kommode der skal bruges til opbevaring af blandt andet sø- og matrikelkort, og udover kommoden skal der også købes en special reol som skal bruges til opbevaring af en række malerier.

Vores foreningen har kun penge fra medlemmernes kontingenter, og pengene bruges på driftsomkostningerne her i foreningen. Større investeringer må vi så søge forskellige fonde om hjælp til for at vi kan få råd til disse.Vi har f.eks. 40 skibsportrætter, som vi ikke har mulighed for at hænge op, De står derfor bare samlet op af væggene, desuden ligger alle vores kort rullet sammen, da vi ellers ikke plads til dem, det er der jo så mulighed for at ændre på nu hvor vi har modtaget det fine legat fra Danske Bank, Skærbæk Fonden, som Sten fortalte ved overrækkelsen.
 

Rømø Lokalhistorisk Forenings
formand Sten Jensen
ved det efterfølgende kaffebord.
Fotograf: André Thorup  

Læs mere]]> Siden 2006 har det været Magnus Buch som har haft det daglige ansvar på arkivet, som han overtog efter tidligere arkivleder Arne Jørgensens pludselige død, men nu har Magnus så valgt at trække sig lidt tilbage og vil fremover nøjes med at være medhjælper på arkivet. I stedet for Magnus overlades den daglige styring nu til Mary-Anna som efter 35 år på fastlandet er på vej tilbage til sin elskede føde ø. Mary-Anna flytter fra Ribe og til Havneby så snart det er muligt.

Til daglig arbejder Mary-Anna ved småkagefabrikken Keldsen i Ribe, hvor hun er en del af natholdet. Mary-Anna har gennem de sidste tre år sideløbende arbejdet som historisk guide på Naturcenter Tønnisgård. Hun har ligeledes for få år siden været med til at starte foreningen til bevarelse af den gamle ro redningsbåd på Rømø – RRB-88. Båden som i dag ligger i en hal i Kongsmark venter på, at nogle kærlige hænder tager sig nænsomt af den. Mary-Annas far, Erik Hansen, er i dag formand for foreningen og arbejder ihærdigt på at de kan få redningsbåden renoveret.

Interessen for historien har Mary-Anna haft i mange år, faktisk skal vi helt tilbage til barndommen, hvor hendes far elskede og fortælle historier og hun elskede at lytte til hans fortællinger. Sideløbende har hun haft interesse i og granske sin families stamtræ. At hun skulle gå hen og blive leder af lokalarkviet, har ikke været en overraskelse for hende selv, men det er kommet lidt tidligere end forventet, da hun først regnede med det blev når hun blev pensionist.

– Jeg glæder mig helt vildt til fremtiden på Rømø, for jeg har savnet Rømø, og det har jeg faktisk gjort i mange år, siger den fremtidige lokalarkivleder.