Nationalmuseets Kommandørgård På Rømø

Forord

Denne vejledning udgives i 50-året for åbningen af Nationalmuseets Kommandørgård. Der er tale om en revision af museumsinspektør Svend Jespersens vejledning, som udkom i serien Nationalmuseets blå bøger. Den oprindelige tekst er let revideret i lyset af den nyere litteratur om Rømø.
I 1998 gennemgik Kommandørgården en omfattende istandsættelse, som blev mulig takket være en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål.
Restaureringsarbejderne, som var nødvendige efter mere end 40 års slid fra hundredtusindvis af besøgende, gav anledning til enkelte nye iagttagelser vedrørende bygningerne. Desuden var det en god anledning til at genlæse de skriftlige kilder til gårdens historie med henblik på dagliglivet i og omkring gården i det 19. og 20. århundrede.
Også Toftum gamle skole blev restaureret ved den lejlighed. Resultaterne heraf blev offentliggjort i Nationalmuseets Arbejdsmark i 1999 og indføjet i denne vejledning med respekt for den oprindelige tekst.                                                                                                                   Inge Tolstrup

Billeder i farve

Indhold:
Forord
Kort over Rømø
Historie og kulturel baggrund
Fiskeri og søfart bragte velstand
Landbrug bliver hovederhverv
Rumgennemgang
Kommandørgådens have
Skitse over grundplanen
Toftum skole
Ejere af Kommandørgården ca. 1600-1949

Mit der Fregatte “Grönland” ins eismeer

Beklager men siden er under opbygning og der er derfor endnu ingen tekst på siden – prøv venligst at kigge her igen en anden dag

Lakolk

Et badested gennem 100 år, 1898-1998

Oprettelsen af badestedet Lakolk på Rømø i 1898 var begyndelsen til turismen i Sønderjylland. Det var den omstridte og meget tysksindede pastor Jacobsen i Skærbæk, der fik ideen som et led i den nationalpolitiske kamp omkring århundredskiftet, og det er baggrunden for den turbulens, der prægede badet både finansielt og politisk indtil Genforeningen (1920).

Samtidig blev Lakolk skabt efter bemærkelsesværdigt moderne og for så vidt demokratiske principper, idet det ikke – som de fleste andre kursteder – var oprettet for overklassen, men for middelstanden. Der blev ligeledes taget vidtgående hensyn til naturen både i byggestil og den måde, man anbragte husene i klitterne, og ikke mindst gennem restriktive trafikale og sanitære forholdsregler, ligesom badet netop fremhævede værdien af frisk luft, sund kost, motion og ophold i naturen.

Bogen følger badets skæbne gennem de første stormfulde år, den rolige periode efter Genforeningen, besættelsestiden og den næsten eksplosive stigning i turismen gennem de sidste 50 år efter anlægget af Rømødæmningen (1948).

Bogen indeholder:
Personregister
Deutscher Zusammenfassung
English summary

Forfatter: H.E. Sørensen
Udgivet 1998 af Forlaget Melbyhus, Skærbæk
Grafisk produktion: Skive Offset, Oddense
ISBN 87-90512-01-4

Udgivet med tilskud fra:
Venner af Rømøs Natur
Grundejerforeningen, Lakolk
Sønderjyllands amt
Skærbæk Museum (Peter H. Petersen Legat)

Rømø

Paradisøen i Vesterhavet

Forord:
Stoffet til denne bog er samlet og udarbejdet under besættelsen (1940-45), men har ligget hen på grund af papirmangel.
En del af det blev omarbejdet i vinteren 1947, og siden da er en del forandret på øen.

Den mest skelsættende begivenhed er dog den, at Dæmningen d. 18. dec. 1948 blev åbnet for trafik, i sandhed en milepæl i øens historie, som af befolkningen blev markeret på en så festlig og værdig måde.

Men der blev også fældet en lønlig tåre, da den lille færge for sidste gang forlod Ballum sluse. Det var som et sidste farvel til en ven, til alt det, der havde været Rømøs charme, den lykkelige afsondrethed, som i vor tid er betingelsen for virkelig fred.

Men dæmningen ligger der som et teknisk vidunder, en jordvold, der er 9,2 km lang, 6 m høj, 7 m bred foroven, 60 m i bunden med et rumindhold på 2 mill. m3 jord og 28.000 m3 kampesten foruden andre materialer.
På den cementerede vejbane suser bilerne afsted – allerede i tusindvis – og understreger derved en bemærkning fra åbningshøjtideligheden om øens anden genforening med Danmark.

Dæmningen er siden dengang, udvidet i bredden med ekstra kørebane og blevet asfalteret.

Indholdsfortegnelse:
Kort over Rømø
Digt om Rømø
Forord
Indledning
Fuglelivet
Lidt om befolkningen
Næringsveje
Kvinderne
Grønlandstiden
Det store ulykkesår
Dragter og skikke
Sagn og overtro
En stranding
Byggestil
Et strejf gennem øen
Efterskrift
Kilder

Bogen er på 88 sider

Forfatter: Søren Vibe
Tryk: Ribe Bogtrykkeri, Aage Jacobsen
Udgivelse: Dansk Hjemstavns Forlag, Ribe, 1949

Rømøs historie

Rømøs skæbne er formet først og fremmest af ydre omstændigheder.
Europas krige og handel, de danske og tyske samfunds opbygning, ejendomsforholdene og magtstrukturen i de omgivende lande, og beslutninger, truffet i fjerne byer, har dannet grundlaget for det liv, som formede sig på øen.
Men på baggrund af disse betingelser skabte Rømø sin egen verden og sin egen kultur.
Og denne lille-verden sendte sin impulser tilbage til verden udenfor. Der var tale om en gensidig påvirkning.

I denne bog berettes om kirkens og adelens indflydelse på øen i middelalderen, om Rømø som en af Danmarks vigtigste havnepladser o. 1600 og om Grønlandsfarten i det 18. århundrede, om krige med svenskere, englændere og tyskere, om det hjemlige liv og om de store projekter, der førte øen ind i nutiden (Lakolk, digerne, dæmningen og havnen).
Og der er særlige kapitler om kirken, præsterne, skole, fattigvæsen og andre vigtige led i øens daglige liv.

Billeder i sort/hvid

Indhold:
Forord
Rømø
Naturen
Middelalderen
Borrebjerg
Den ældste skibsfart
Trediveårskrigen og slaget i Listerdyb
Sandflugt
Tiden efter 1650
Grønlandsfarten
Det ulykkens år 1777
Fire Rømøkommandører
Krigen med England og Grønlandsfartens undergang
Skibsfart efter 1814
Landbruget i det 19. århundrede
Fattiggården
Krigen 1864
Under prøjsisk styre
Kirken
Præsterne og deres tid
Skolevæsenet
Byggeskik
Færgeriet
Forslag til havn og dæmning
Nordseebad Lakolk
Redningsvæsenet
Digerne
Arbejdernes organisationer
Dæmningen bygges
Besættelsestiden
Havnen bliver virkelighed
Fiskeri og færgefart
Turismen i dag

Bogen er på 272 sider

Forfatter: H.E. Sørensen
Udgiver: Melbyhus 1977
ISBN 87 87481 07 3

Rømø – som det var engang

I forfædrenes fodspor.

Rømøs landskab har i de sidste 50 år ( ca. 1980) og længere tilbage forandret sig i stærk grad, både hvad angår natur og byggekultur, men frem for alt forbindelsen til fastlandet.
Fritz Joachim Falk, som bor på Føhr, nedstammer fra gamle Rømø-familier, både på sin fars og mors side – de var begge født på Rømø.
Allerede fra ungdommen var F.J. Falk interesseret i Rømøs natur og historie. Så tidligt som i 1938 fotograferede han Rømøs gårde og landskab. Desuden samlede han gamle fotografier.
Derfor er han i dag i stand til at vise og illustrere, i ord og billeder, forandringer i løbet af de sidste 50 år og længere tilbage.

Billeder i sort/hvid

Indhold:
Indledning – Stamtræ – Anetavle
Stamtræet, anetavlerne (Kaptajnerne Schmidt: 7)
Forandring i struktur og landskab
Plantage og hegn
Fællesskabets tid – friløbstid – det frie landskab
I og rundt om huset (hus og have)
Skøde-, skifte- og aftægtskontrakter
Landbrugsdrift
Fiskeri
Standing og strandingsgods, auktioner
Storme og oversvømmelser
Forbindelse til fastlandet – vanskelige situationer
Forskellige fortællinger fra søfarten
Petersdag og “gelejderne”
Tapre kvinder
Kaptajner – standsforskelle
Uddannelse
At feste på Rømø
Troens betydning
Tillæg
Efterskrift og anmærkninger

Bogen er på 127 sider

Forfatter: Fritz Joachim Falk
Oversættelse fra tysk: Anne-Grethe Ildved
Udgivelse: B&L tryk, Skærbæk
ISBN 87-983027-2-8

Sct. Clements kirke, Rømø

Hæftet beskriver detaljeret kirkebygningen, kirkerummet, inventaret og kirkegården.
Fotos i sort/hvid.

En god guide når man besøger kirken – kan købes i kirkens våbenhus for 10,- kr.

På første side står følgende information:
De er meget velkommen til at se og opleve vor hyggelige og morsomme sømandskirke.
Men vi beder Dem ikke glemme, at dette hus er bygget af vore forfædre som et hjem for Guds tale og for menneskers lovsang og bønner.
Det er ikke noget museum, vi byder Dem velkommen til, men en kirke, et samlingssted for mennesker, der ved dåben er viet til at være den levende Guds menighed.
Vi håber, at den følgende beskrivelse vil være Dem en hjælp til at få det bedst mulige udbytte af besøget!                                                                                                                           Rømø menighedsråd

Forfatter: Christian Jørgensen, Rømø
Tryk: By & lands bogtrykkeri, Skærbæk
Hæftet er udgivet med støtte af Rislumfonden

Strandinger ved Rømø i 1700 tallet

Beklager men siden er under opbygning og der er derfor endnu ingen tekst på siden – prøv venligst at kigge her igen en anden dag

Thades gård

Nationalmuseets Kommandørgård på Rømø

I rigtig mange år blev gården omtalt som Thadesgård på Rømø, i dag er det kun fåtal der ved hvad der tales om, den daglige omtale af gården i dag er museumsgården i Toftum.
Siger man Kommandørgården, så tror de fleste, at det her drejer sig om Hotel Kommandørgården i Mølby på Rømø.

Bogen giver en detaljeret beskrivelse af museumsbygningen i Toftum på Rømø og livet på øen før, under og efter bygningen af den oprindelige gård, der blev opført sidst i 1740’rne og ombygget i 1770.

Nationalmuseet forestod restaureringen af gården ved overtagelsen i 1950-51,hvor bygningen var i slem forfald, her blev den så vidt mulig tilbageført til gårdens glansperiode i 1770.
Bogen indeholder mange detaljerede fotos, hovedsagelig i sort/hvid fra gården.

Bogen er på 90 sider

Indhold:
Øen og gården
Den oprindelige gårds bygherre og ejere
Den oprindelige gård
Konstruktion
1770-bygningen
Malere
Stuehusets ombygninger efter 1770
Udlængernes indretning og ombygning efter 1770
Haven
Gårdens indbo
Gårdens ejere
Noter
Grundplaner

Forfatter:  Ester Kappelgaard
Udgivelse: Nationalmuseet 1970
Tryk: Andelsbogtrykkeriet i Odense.
ISBN 87 480 6991 4

Vadehavs Fortælling

Beklager men siden er under opbygning og der er derfor endnu ingen tekst på siden – prøv venligst at kigge her igen en anden dag